Graviditetsundersøgelser

Forebyggende graviditetsundersøgelser:

Graviditeten bekræftes ca. 6 uge efter sidste menstruation med en urinprøve. Dette kan gøres med en urintest her i klinikken.

Når testen har bekræftet at du er gravid, så du bestiller et tid(kun telefonisk) til den første graviditetskonsultation for at ​udfyldelse af svangerskabsjournal og vandrejournal hos os. Du skal altid medbringe papirerne ved fremtidige undersøgelser både hos os, jordemoder og på hospitalet.

Du vil blive tilbudt en række forebyggende graviditetsundersøgelser i løbet af din graviditet. Undersøgelserne er gratis og foregår hos os og hos en jordemoder på sygehuset. Formålet med konsultationerne er at rådgive dig og følge graviditetens udvikling, så du forbliver sund gennem hele graviditeten, og så barnet får de bedste muligheder for at blive født sundt og levedygtigt.

-Ved 1.graviditetsundersøgelse får du taget blodprøver og urinprøver. Du bliver vejet, får målt dit blodtryk og udfyldelse af svangerskabsjournal og vandrejournal.

-Ved 2. og 3. graviditetsundersøgelse, skal du lave en urinprøve, når du ankommer.

Oversigt over graviditetsundersøgelser:
1. graviditetsundersøgelse uge 6 – 10
2. graviditetsundersøgelse uge 25
3. graviditetsundersøgelse uge 32
Samt:
Undersøgelse efter fødslen.
Foregår ca. 8 uger efter fødsel

Hvis graviditeten er uønsket:
Hvis din graviditet er uønsket , skal du kontakte os hurtigst muligt for at få en konsultation. I Danmark har kvinder ret til abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. De 12 uger regnes fra sidste menstruations første dag.

Influenzavaccination til gravide:
Gravide i 2. og 3. trimester og spædbørn under seks måneder har øget risiko for alvorlig sygdom og komplikationer som følge af influenzasygdom. Vaccination af gravide beskytter både moderen og spædbarnet indtil seks måneder efter fødsel. Kvinder som er i 2. eller 3. trimester i influenzasæsonen derfor tilbydes influenzavaccination. Du skal du betale, hvis du vil vaccineres mod influenza fra perioden 1. marts til 30. september.

Kighostevaccination til gravide:
Kighostevaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn, og medfører god beskyttelse af barnet mod kighoste i månederne efter fødslen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide vaccineres mod kighoste fra graviditetens fulde 24 uger til fulde 32 uge, normalt i forbindelse med lægebesøget i uge 25 eller i uge 32.