COVID-19 og Vaccination

COVID-19

Nu kan alle blive testet for COVID-19

Det er nu muligt for alle voksne og børn over 2 år at bestille en tid til en COVID-19-virustest uden en forudgående henvisning fra læge eller Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan selv bestille en test for coronavirus på www.coronaprover.dk.

Som forælder kan du også booke tid til dit barn over 2 år uden først at skulle kontakte egen læge, vagtlæge eller Styrelsen for Patientsikkerhed for at få en henvisning til test.

Hvis du eller dit barn har symptomer:
Hvis du eller dit barn føler sig syg og har symptomer på COVID-19, skal du henvende dig til egen læge for at blive henvist til test på sygehusene. Herefter kan du vende tilbage til coronaprover.dk og bestille tid.

Svar på din test:
Gå til sundhed.dk for at se dit prøvesvar, du skal logge ind med NemID.
På sundhed.dk finder du også svar på de mest almindelige spørgsmål om prøvesvar.
De fleste vil få svar indenfor 24-48 timer.
Testsvaret vil blive sendt til din praktiserende læge, medmindre du har frabedt dig det.

Nu kan du se dit eget og dine børns testsvar på din mobil via appen Min Læge.


Vaccination mod COVID-19

Spørgsmål om vaccination mod COVID-19 ?
Ring ikke til Læger og Hospital
Du bliver kontaktet, Vær tålmodig

Når du har fået besked i e-Boks
Sundhedsstyrelsen har besluttet i hvilken rækkefølge danskerne kan blive vaccineret og giver dig besked i e-Boks, når det er din tur. Borgere, der ikke modtager digital post, vil få beskeden som almindeligt brev.

Hvornår bliver det min tur?

Alle borgere over 16 år får i løbet af 2021 et tilbud om vaccination mod COVID-19. Vaccinationen er gratis og frivillig.

De grupper, der først bliver tilbudt vaccination, er:

  • personer, som bor i plejebolig
  • udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19
  • udvalgt sundheds- og plejepersonale samt personale i socialsektoren med tæt borger- eller patientkontakt, som er i øget risiko for smitte, og som varetager kritiske funktioner.

Da vi i Danmark stadig kun har modtaget en lille del af de vacciner, vi har brug for, er der endnu ingen tidsplan for, hvornår de forskellige befolkningsgrupper kan blive vaccineret. Du får besked i e-Boks eller pr. brev, når du kan bestille tid.